Det første indlæg i serien om ismer og sub-postmodernisme, og det kunne ikke være en mere en mere hadefuld start, derfor billedet (bare en eksplosiv lille hilsen).
Lad mig blot skære hadets begrundelse ud i pap (og med caps lock for dramatikens skyld), selvom det for en sub-postmodernist er ganske indlysende.
DET ER GIFT FOR VORES KULTURELLE OG INDIVIDUELLE UDFOLDELSE.
Jeg gider ikke uddybe det...
Omvendt gør konservative det også en del lettere at være sub-postmodernist (og postmodernist i det hele taget, men det er anden sag), idet de er meget lette at definere sig imod. Og hvis vi ikke engang imellem vækkes i hadefulde kramper af samfundsafsky, hvilke mennesker ville vi dog så være? Hertil har jeg et bud, som alene kun besvarer højst 20 % af spørgsmålet, og som også bør tildeles en anselig indie twist fra læserens side. Men hvis blotte tilstedeværelse er skræmmende nok i sig selv.
Søren Ryge...
Foto: Ping News
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar